Specialbestillinger
Jeg laver kollektionens objekter i dine farver og mål, vandkunst efter dine ønsker, og helt nye ting med 3D-print. Fortæl hvad du har brug for, så vender jeg tilbage med en pris og et forslag, typisk inden for et døgn.
Dine farver og mål
Svampehylder, opvaskeholdere og resten af kollektionen i en farve, der ikke er i shoppen, eller i en anden størrelse.
Vandkunst
Et vægobjekt i resin i de farver og mål, du ønsker. Hvert stykke bliver unikt.
3D-print efter dine ønsker
Et helt nyt objekt, designet til dig. Større ting printes i plast, og små, detaljerede figurer og miniaturer printes i resin.
Sådan foregår det
- Du sender en forespørgselBeskriv din idé, og vedhæft gerne et billede eller en skitse.
- Jeg svarer med en prisTypisk inden for et døgn får du et forslag, en pris og en forventet leveringstid.
- Jeg går i gangNår du har betalt halvdelen af prisen, starter jeg. Du får billeder undervejs.
- Du får det leveretResten betales, når det er færdigt, og så bliver det pakket og sendt fra Østerbro.
Godt at vide
- Pris
- Efter aftale. Den afhænger af størrelse, materiale og hvor meget design der skal til.
- Leveringstid
- Mindst 10 dage, ofte mere for vandkunst, hvor formen skal laves først. Som lille studie kan der være kø i travle perioder, så du får altid en forventet leveringstid sammen med prisen.
- Store emner
- Der er næsten ingen grænse. Store 3D-print laves i flere dele, som jeg samler og maler, så det ligner ét stykke, og vandkunst kan støbes i den størrelse, du ønsker.
- Dine egne 3D-filer
- Send dem gerne med. Filen skal være din egen, eller du skal have rettighederne til at få den printet, f.eks. en kommerciel licens. Filer fundet på nettet uden de rettigheder kan jeg ikke printe, for jeg ved selv, hvad det betyder for den, der har designet dem.
- Betaling
- Halvdelen ved bestilling, resten når det er færdigt og klar til at blive sendt.
- Det laver jeg ikke
- Våbendele, kopier af andres beskyttede design og filer, du ikke har rettighederne til.